Hvor lå lysthuset?
Borgmestergårdenslysthus
Det lille lysthus i Borgmestergårdens have har sin helt egen historie. Grundlæggeren af Købstadsmuseet, Peter Holm, ønskede tidligt at sikre sig denne uprætentiøse perle til Landsudstillingen i Aarhus i 1909 for at lade den indgå sammen med Borgmestergården.
”udstillingshalløj”
Lysthusets ejer i 1909, direktør Vilhelm Thuesen fra J. E. Schmalfelds Fabrikker i Vestergade 29, mente dog ikke, at hans lille lysthus skulle indgå i ”al den udstillingshalløj”.
En kopi til Landsudstillingen
I stedet lod den opfindsomme Peter Holm lave en kopi, der kom til at indgå i Borgmestergårdens have som kaffekøkken for udstillingens gæster. Nogle år senere kapitulerede tobaksfabrikanten og skænkede lysthuset til museet. Det blev taget ned i 1912 af museets arkitekt, Kühnel, så det kunne indgå til Købstadsmuseets indvielse i 1914.
Med udsigt til gaden
Når man i dag færdes i museets hovedgade, Algade, ser man kun 1/3 del af lysthuset, der forbinder Borgmestergårdens mur med Frands Hansens Hus. To af husets vinduer vender således, at man indefra har udsigt ud til gaden, hvilket ifølge Peter Holm er i god overensstemmelse med andre lysthuse i danske byer.
Købmandsgårde med haver
I hele 1700 tallet var Vestergade central for handelen i byen - en livsnerve, hvor købmandsgårdene lå på rad og række. Gårdene på sydsiden af gaden havde jordstykker og anseelige haver, der fortsatte på den anden side af Møllestien ned til de lave enge ved Aarhus Å. Møllestien førte gennem flere århundreder fra byen ud til Aarhus Mølle.
Udsigt til Aarhus Å … psst væk
Byen udviklede sig med rivende hast fra midten af 1800 tallet, og den typiske udvikling for nybyggeriet i 1860erne til 1880erne ses i Møllestiens små huse. Nu var der ikke længere udsigt til åen fra lysthuset, og familien i Vestergade 29 kunne ikke længere sidde i deres lysthus med opslåede døre og nyde udsigten til åen. Peter Holm har beskrevet idyllen omkring åen, som den kunne opleves i midten af 1850erne:
-
”Midt i forrige Aarhundrede viste en Rotur op ad Aaen gennem Aarhus en Række smaa, idylliske Haver,
hver med sit lille lysthus ud mod Vandet, og en sen Sommeraften gav en Sejltur som den lige nævnte en
uforglemmelig Forestilling om Provinsbyens Hygge og Borgerskabets uskyldige Glæder. Inde fra Land hørtes
fornøjelig Passiar, det var de Voksnes Aftenunderholdning, hvor Borgerne ved Piben og Punschglasset drøftede
Begivenhederne, mens Ungdommen med sin større Trang til Bevægelse fandt sin
Fornøjelse med Sejlads i de til hver Have hørende Baade.”
Haven reduceres
Haven i Vestergade blev efterhånden reduceret , især efter udvidelser af tobaksfabrikken i 1902 og 1905. Lysthuset stod nu ikke længere hel frit. Tiden var en anden, man havde mistet interessen, og lysthuset blev i stedet brugt til opbevaring af forskelligt skrammel.
Peder Thyrresen Bøggild
Der hersker usikkerhed om, hvornår det lille bindingsværkslysthus i empirestil med kuppelsal og pyramidetag egentligt er fra. Som andre af datidens bygninger har lysthuset undergået forandringer, men det kan teoretisk stamme helt tilbage fra 1780erne, da hjørnegrunden Vestergade/Grønnegade med dens bygninger blev ombygget af købmand Bøggild overtog ejendommen i 1751. Et lysthus nævnes først i brandtaxationsprotokollen i 1791, men der har sikkert stået et lysthus i haven før dette år. I 1789 var matriklen blevet overdraget til sønnen Thyrrie Pedersen Bøggild.
Peter Funder
, der havde flere offentlige erhverv og var borger, overtog ejendommen i 1820 ved en dødsboauktion efter justitsråd Mouritz Gleerup. Året efter lod Funder foretage omfattende byggearbejder på den centrale hjørnegrund og opførte den nuværende fornemme hovedbygning i empirestil. Byggeriet blev udført af , der et par år før havde erhvervet borgerskab i byen som murermester.
Empirestil
Bygningen med det afrundede gadehjørne i Empirestil viser, at man i provinsen hele tiden hentede inspiration fra København, og så var et sådant afrundet hjørne jo sådan set også nemmere at passere med hestevogn. Der er indsat en sten over porten i gården med årstallet 1821.
Historisk ukorrekt
Tanken om, at lysthuset måske er blevet ombygget i denne byggeperiode - eller der er bygget et helt nyt - ligger ganske nær, men det kan i øvrigt være lige meget, for arkitekt Kühnel ændrede temmelig meget ved huset. Han flyttede om på døre og vinduer, ændrede facaden, brugte glaserede tagsten og påduttede lysthuset sin egen personlige lille kobberkuppel på taget.
”Tobaks-Fabrik”
Peter Funder startede med stor succes en tobaksfabrik, der efter hans død i 1829 blev overtaget af sønnen, Thomas Funder, der senere blev deputeret til Stænderforsamlingen, kongevalgt medlem af den grundlovgivende Rigsdag og kancelliråd. I porten i Vestergade ses endnu et lidt sølle skilt med ”Funders Tobaks-Udsalg”. Thomas Funder var som medlem af Borgerrepræsentationen i øvrigt med til at godkende konkurrenten, Schmalfelds, ansøgning om oprettelse af en tobaks- og cigarfabrik i 1846.
J. E. Schmalfeld
Der var gode tider for tobaksfabrikant , der i 1875 rykker ind som eneejer af den Funderske Tobaksfabrik og komplekset i Vestergade, hvor der også var muligheder for udvidelser. I 1881 blev både Schmalfelds fabrik på Store Torv og i Vestergade hærget af brande - dog ikke på samme tid. En rest af sidelængen fra 1689 på 22 fag bindingsværk i overlevede branden og eksisterer endnu i dag. De sydligste fag, der nedbrændte, blev samme år erstattet af den nuværende industribygning med støbejernsvinduer, opført af arkitekt V. Puck.
Ny brand 1896
Den nye bygning blev hærget af en brand 1896, hvor det hovedsagelig gik ud over cigarafdelingen. Det var sandsynligvis grunden til, at Schmalfeld en tid opgav cigarproduktionen.
Aktieselskab
Schmalfeld omdannede i 1899 virksomheden til et aktieselskab med Vilhelm Thuesen som direktør. I 1971 blev Schmalfelds virksomhed overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni, der stoppede produktionen, og det århusianske tobakseventyr var dermed forbi.
Litteratur
Bogen ”Erstatningskaffe og hjerterum” fra 2005 af den århusianske vesterbropige, Jytte Madsen, giver en medlevende og fornøjelig skildring af Aarhus og arbejdsforholdene på Schmalfelds Tobaksfabrik i besættelsesårene.
Århus Kunstakademi
Bygningskomplekset i Vestergade har siden 1971 huset Århus Kunstakademi, der blev grundlagt 1963 i Studsgade. Maleren Mogens Gissel fortæller til Jyllands-Posten, hvordan Kunstakademiet endte her:
-
”En kollega kom tilfældigt forbi og opdagede, at J.E. Schmalfelds nedlagte tobaksfabrik i Vestergade lå øde
og forladt hen. Ingen ville leje sig ind på grund af de dårlige tilkørselsforhold. Dengang klagede alle over,
at det var svært at komme til og fra stedet, og det klages der stadig over. Men hvis tilkørselsforholdene
ikke var så dårlige, havde vi aldrig været her”
Fredede bygninger
Aarhus Kommune købte bygningerne for 1.1 million i 1974 og istandsatte de to hjørnebygninger i 1977. Den ejer stadig bygningerne. Hjørnebygningen er fredet i klasse B og er sammen med nr. 1 og nr. 58 en af gadens tre fredede bygninger. Den dybe gård viser et fint eksempel på industriel bygningskultur.
Læs mere
Lidt om tobak og Aarhus
I ”gamle dage” foregik fabrikationen af skrå- og røgtobak i Aarhus mere eller mindre tilfældigt rundt om i byens baghuse, og hvor der ellers var plads til det. Tobaksplanterne til produktionen voksede i Klostergades haver og utallige andre steder indenfor og uden for byens plankeværk.
Cigarfabrikation
Da den 26-årige Jacob Ernst Schmalfeld i 1846 kom til Aarhus og etablerede sit eget tobakskompagni på Store Torv 15, bragte han noget ganske nyt med sig: cigarfabrikation. Den var ikke set før i Aarhus.
Der foreligger ikke mange oplysninger om Schmalfelds person. Familien stammer fra Tyskland, og han kom til Aarhus via Slagelse. Schmalfeld var stærkt optaget af sin virksomhed og rejste i begyndelsen selv rundt og solgte sine produkter - og med stor succes.
Gode tider for tobakken
Som ovenfor nævnt kunne han i 1875 som eneejer udvide sin produktion med Den Funderske Tobaksfabrik, og han var dermed kommet i besiddelse af et fabriksanlæg, der var betydeligt større end det, han rådede over på Store Torv.
Brandene i 1881 og 1886
Branden i 1881 ramte ikke Schmalfeld særlig hårdt. Han havde allerede været i gang med at flytte produktion og lager til de langt mere moderne lokaliteter i Vestergade. Branden i 1886 udviklede sig derimod meget dramatisk og var medvirkende til, at Schmalfeld en overgang måtte stoppe produktionen af cigarer. Jyllands-Posten skrev blandt andet:
-
»Folk strømmede til i hobetal, og den ene sprøjte ankom efter den anden. Forvirrede ordrer og
kontraordrer summer om ørerne på én, sprøjterne kører frem og tilbage, ild og røg fyldte
gårdspladsen, en strålemester kommer ilsomt, med vaklende trin ned fra taget og kaster
voldsomt op, den tykke tobaksrøg har været ham for kraftig.«
Her gengivet efter Henrik Vedel-Smiths artikel i De skabte Aarhus bd.1
Aktieselskab
Schmalfeld fik dog hurtigt bygget en ny fabrik, og i 1892 kom sønnen Johan Frederik med i kompagniet. Efter endnu en brand i 1896 blev firmaet i 1899 omdannet til et aktieselskab med velkendte, århusianske købmænd som Hans Broge og Joh. Baune som ejere. Som leder af fabrikken valgte man Vilhelm Thuesen, der kom fra en tobaksfamilie i Nyborg. Han var direktør til sin død i 1925, hvor han blev efterfulgt af sin søn, Kai Thuesen.